Kafc har eksisteret i Kantorparken siden 1966. Lige siden har dens formål været at tilbyde lokalområdets beboere, et sted at mødes og være sociale. Lige netop det sociale, har været Kafc’s store fordel. Fordi vores klubhus er mindre i forhold til andre institutioner, betyder det at alle kender alle, og dermed et større socialt samvær.
Her giver det personalet mulighed for at støtte og styrke de sociale kompetencer, individuelt for hvert medlem. På det punkt skiller vi os ud fra de omkringliggende institutioner, hvilket vi er meget stolte over. Samtidig giver vores samarbejde med SBBU et større og bredere tilbud til vores medlemmer.
Kantorparken er en del af SBBU
Social Bolig Byggeris Ungdomsklubber blev grundlagt i 1949 med det formål at give børn og unge i København et større socialt samvær. SBBU kunne tilbyde børn og unge et sted at mødes, samt et stort udvalg af fritidsaktiviteter, såsom sport, musik, hobby værksteder, dyrelegepladser og meget mere.
Dags dato råder SBBU over 17 institutioner, en rideskole, en sejlklub, en kanoklub og en koloni i Norge.